Bob er stadig i live — tredje og sidste del
For et par weekender siden blev jeg endeligt færdig med at stykke forenden sammen igen. Siden da har jeg kørt knap 1500 km i hed varme, stor blæst og silende regn, mest på landevej.
Jeg præsterede at køre tør to gange. Motorcyklen har en lille hane, omskifter om I vil, hvor man kan blokere brændstoftilførslen, når man skal have tanken af. Ved kørsel skal den selvfølgelig ikke blokeres, men man kan slå reservetanken til og fra. Der er ikke nogen sekundær beholder på maskinen; når reservetanken er slået fra, føres brændstoffet bare ned i motoren fra 2 L over tom tank. Først når reservetanken slås til, tages brændstoffet ud helt i bunden af tanken, så man kan køre helt tør.
Jeg kom kørende på en motortrafikvej lidt uden for Aarhus, da gashåndtaget pludseligt ikke havde nogen effekt. Motoren satte bare ud. Min umiddelbare tanke var, at det ikke kunne passe, hvis jeg allerede var løbet tør, men jeg fik da hevet musikken ud af ørerne og slog med et par knoer på tanken som ganske vist lød knastør. Jeg åbnede låget, og da der intet skvulpende var dernede, var jeg officielt kørt tør for første gang — ikke engang i bil er det sket for mig.
Der ude i nødsporet kiggede jeg mig omkring og indså, at jeg var langt nok væk fra noget til, at det ville være træls at begynde at vandre. Jeg har ellers kækt ytret til Bob-tvivlere, at hvis han går i stå midt i ingenting, så går jeg bare..! Heldigvis stod jeg der ikke mere end fem minutter og overvejede min situation før to touring motorcykler, en ældre BMW og Yamaha begge med sidevogn holdte ind foran mig. De var at dømme efter dialekten fra Sønderjylland, en mand og en dame med børn og bagage i sidevognene, som lige kom fra en MC campingplads på Djursland, og de spurgte mig, om jeg havde problemer. Jeg fortalte dem som det var, at jeg havde troet reservetanken stadig var slået fra, men at den i virkeligheden hele tiden havde været slået til, fordi det ikke er let at gennemskue på hanen, hvornår den er hvad. Manden udbrød “jamen jeg har da 5 L heroppe du kan få, ingen problem” og jeg var reddet. Heldigvis havde jeg en 50er i min pung jeg kunne give ham. Er det ikke fantastisk hjælpsomt!?
Anden gang det glippede for mig (jeg måtte teste om reservetanken virkeligt havde været slået fra), måtte jeg banke på en fremmed dør tæt på en lille landsby, der hedder Dalbyover lidt uden for Hadsund. Igen utroligt flinke mennesker som havde en halv liter tilbage i dunken, de plejede at fylde græsslåmaskinen med. Det gav mig lige 10 km til at komme hen til den nærmeste tank, som de også fortalte mig om.
Men nu ved jeg, hvordan den reservetankhane skal grejes!
Jeg skal også lige fortælle kort, hvordan jeg afsluttede den renovering, der prydede mine to sidste indlæg. Mht. justeringen af forgaflen forhørte jeg mig hos et par forskellige, og jeg fik det gjort ved at justere og tilpasse orienteringen af teleskoprørene lidt ad gangen, mens man spændte det fast.
Her er en stak billeder af den sidste del af samlingen. Jeg vil lige sige stort tak til mekanikerne inde i firmaet. De var flinke til at hjælpe og tænke med mig, når jeg sad fast i noget.
Der skulle lige en skruetrækker ind i den ene side for at hjulakslen kunne komme ordentligt igennem.
Nyt styr og styrforhøjer.
Nyt og gammelt gaskabel, som egentligt består af tre kabler. Den lange går op til gashåndtaget mens de to korte går ned til hver sin karburator. Samlingen sidder under tanken.
Gashåndtag
Nyt og gammelt gaskabel
Nyt og gammelt gaskabel
Slid på gammel gaskabel. Det var hovedårsagen til at jeg gik igang med at skifte.
Nogle ydre karburatordele. Dem der griber fat i kablerne.
Kobling og choker.
Gafler på, er igång med at smale instrumentpanelet igen.
Gafler på, er igång med at smale instrumentpanelet igen.
Noget af det ledningsnet der sidder under tanken.
Lidt fedt i chokeren.
Samlingen af gaskablet. Skiftede for øvrigt også chokerkablet. Jeg lavede selv et nyt med dele jeg var på jagt efter længe.
Jeg måtte forlænge alt hvad der gik op til det nu forhøjede styr, kabler og ledninger. Det var noget af en kamp at justere ind. Her er det lige blevet sat fast med strips, næsten køreklar.
Jeg måtte forlænge alt hvad der gik op til det nu forhøjede styr, kabler og ledninger. Det var noget af en kamp at justere ind. Her er det lige blevet sat fast med strips, næsten køreklar.
Og så hældte jeg ellers bremsevæske og gaffelolie på. Det er sværere end det lyder. Mht. bremsevæsken skal man dræne det, så der ikke er noget luft inde i systemet. Luft giver fjederagtige, ineffektive bremser, og det tærer på bremsevæsken af kemiske årsager, jeg ikke har forstand på. Mht. gaffelolien skal man have den samme mængde i hver side. Det var noget møjsomt at finde en målepind, der var lang nok som olien hang fast på, når man trak den op. Men jeg fandt ud af, at den flaske jeg havde sådan set bare skulle deles i to.
Resultatet kan ses på de første billeder. For at sige det kort har jeg nu været over alt, hvad der har med forenden at gøre! Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg er færdig. For nu er jeg dog. Det er superlækkert at få kørt nogle km på den.