Anders
Forfatter: Anders

Få mail ved nye indlæg


Danmark til Litauen – Del 1/2

• 09:59, 11/08/2014

“Oooouuuuhhhhh” udbrød en storsmilende ældre mand til os, da vi stod i underbukser på en tankstation ved Rostock. Konen sad inde i bilen og så ud til ikke rigtigt at vide, hvor hun skulle kigge hen. Vi var for anden gang på afrejsedagen fra Herning ved at stoppe det regntætte for ind i vores tøj.

Changing clothes after the sky broke

Skifter tøj efter skybrud

Almost ready to go – really

Næsten klar!

Ser man bort fra regnen, gik det over stok og sten på motorvejen over Fyn, Storebælt og syd ned gennem Sjælland, og havde det ikke været, fordi jeg kørte tør cirka 50 km fra færgen til Tyskland, så havde vi næsten nået den planlagte afgang. Jeg har jo ikke nogen benzin indikator på motorcyklen udover reservetanken som man kan slå til og fra. Og den havde altså været slået til, så da jeg kørte tør, så var den helt tør. Og så var der ikke andet at gøre end, at Andreas måtte køre afsted alene for at hente en liter benzin til mig.

Bob waiting for fuel close to Nørre Alslev

Bob venter på brændstof ved Nørre Alslev

Efter det tog vi den med ro ned mod færgen fra Gedser i Danmark til Rostock i Tyskland. Der var endda tid til lige at justere et par ting i bagagen og på motorcyklerne.

Cirka 50 kilometer fra vores planlagte destination i Mirow, et godt stykke nord for Berlin i Tyskland, kørte vi fra motorvejen og ud på landevejen. Vejen var god, regnen var stoppet og solen var på vej ned. Og da den helt rigtige musik så kom på ipod’en, ja så var det et øjeblik som om alt lige faldt i hak, og det var supergodt at være kommet afsted.

I Mirow havde vi fornøjelsen af at besøge Michelle og Philip hos Philips forældre. Andreas kender dem som tidligere nævnt fra hans nyligt afsluttede ophold i San Diego. Der blev disket op med Tortilla, fisk, guacamole, småkager og lidt flere Krombacher øl end jeg tror vi havde godt af. Det var hyggeligt, ren afslapning. Vi fik lov at sove i deres bådhus, et hus ved søen de havde og typisk lejede ud. Mirow ligger midt i en masse skov og sø, og området lader til lidt at være et tilflugtssted når man er blevet træt af byens travlhed. Og der i bådhuset var det næsten for skønt med en stor seng, udsigt over vandet og det hele. Efter en god gang morgenmad pakkede vi motorcyklerne, placeret i baghaven, og tog afsked med vores værter.

Our wonderful hosts Michelle and Philip

Vores værter Michelle and Philip

The view from Lover's land in Mirow

Udsigten fra Lover’s land i Mirow

På planen var nu Gdansk i Polen — et godt stykke væk, men helt indenfor hvad der var realistisk mente vi. Vi gjorde et par korte stop i Mirow og middelalderprægede Neu Brandenburg før vi begav os mod grænsen. Vi havde forventet en kø der, men køen kom ikke før vi var nødt til at tage en meget kort færgetur over en flod.

On a ferry close to the Usedom Island at the German-Polish border

På en færge tæt på Usedom øen ved den tysk-polske grænse

City wall of Neu Brandenburg, remains from the Middle Ages

Neu Brandenburgs bymur fra middelalderen

Pludseligt tog den ene ting den anden. Lang kø i Lidl hvor vi købte frokost, Andreas måtte justere sin affjedring bagpå, langsom trafik i de nordlige kystbyer i Polen. Vi havde også fundet ud af, at min baglygte vendte på hovedet, så da det blev sent og mørkt og mosekonens bryg var godt igang — en fantastisk skummel stemning lige deromkring i øvrigt — så pegede min forlygte op i Andreas’ spejle i stedet for ned på vejen. Så det var fantastisk. Vi nåede til Slupsk, Andreas gik over til en burgerkæde for at hive noget gratis trådløst internet og jeg gik ind på en tankstation, begge for at finde ud af hvor vi kunne campere i nærheden.

We pack our bikes aaalllll the time.

Vi pakker cyklerne heeeele tiden

Amelia and Bob

Amelia og Bob

Efter jeg havde spurgte ekspedienten efter en campingplads, gik der ikke mange øjeblikke før en gut bag mig tilbød, at vi kunne slå teltet op i hans have. Jeg så et øjeblik skeptisk på ham og hans tre venner bag ham og besluttede, at de var fine. Så afsted det gik, Andreas og mig efter en lille bil der kørte længere og længere ud af byen.

Our host Arkadiusz and me in Slupsk

Vores vært Arkadiusz og mig i Slupsk

AND_0638

Arkadiusz var alene hjemme med de tre venner i hans forældres hus. Vi sludrede med dem over en øl og et glas hjemmebrygget vin indtil midnat hvor vi gik til ro i vores telt.

● ● ●

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *