Hamburg
I et forsøg på at få gjort Camilla (og mig, må jeg indrømme) klar til en maraton-tur gennem Afrika, kører vi så meget, vi kan i helligdagsweekenderne i foråret. Efter et par ubeskriveligt kolde ture i påsken og til St. Bededag var varmen endelig kommet til Danmark til Kristi Himmelfart, og vi satte ud på en telttur til Hamburg.
Camilla har barndomsminder fra Møgeltønder Camping, så første overnatning blev der. Telt op, mad på trangiaen og hyggelig gåtur i op ad hovedgaden – det må være en af de mest gennemførte “gamle byer” i Danmark. Næste morgen gik turen ad kringlede veje via Niebüll, Husum og Itzehoe til Hamburg.
Camilla rejser teltet i Møgeltønder – jeg undgår arbejdet ved at fotografere.
Møgeltønder
Om nom nom
Havregrød!
Her begyndte eftermiddagen at blive lidt lang. I første omgang var målet campingpladsen tættest på centrum, Buchholz Camping. Da vi efter at have holdt en times tid i kø på en indfaldsvej til Hamburg svingede ind på pladsen – som egentlig bare var en have – kom ejeren straks ud, rystede på hovede og pegede på et skilt med “alt optaget.” Nuvel, det er ikke første gang jeg camperer i Hamburg, og jeg vidste at der var en transitplads tæt på motorvejen og Ikea. Den kunne vi nok leve med.
Vi kastede os igen ud i trafikken, og inden længe meddelte Camillas samtaleanlæg, at nu havde det ikke mere strøm, så nu ville det ikke være med mere. Vi har intercom mellem vores hjelme, hvilket gør lange ture noget hyggeligere, men især er rart i byer med kompliceret trafik. Byer som Hamburg. Men vi måtte klare os uden, og Camilla var god til at hænge på, trods træthed og alvorligt toiletbesøgsbehov.
Der gik ikke mange hundrede meter, før vi opdagede at vejen nordpå var spærret. Efter en hurtig konference med GPS’en på en parkeringsplads fandt jeg en alternativ rute. Temperaturen var oppe sidst i tyverne, og især Camilla syntes egentlig ikke det var så sjovt mere.
Vi nåede frem, og det viste sig at også denne plads var fuld. Vi fik dog lov til at slå teltet op på et hjørne af legepladsen og alt var godt. Dog måtte vi konstatere at vi var for trætte til at tage ind til byen. Vi opdagede også hvorfor der var så megen trafik og hvorfor campingpladserne var fyldte: Vi var tilfældigvis kommet til byen i den weekend hvor de holdt deres 827. årlige havnejubilæum.
Hamburgs rådhus
Hamburg har Europas næststørste containerhavn.
Lørdag morgen lod vi motorcykler være motorcykler og tog bus og metro ind til centrum og havnen, der var fyldt med imponerende sejlskibe, store flådefartøjer og hundredetusindvis af fødselsdagsgæster.
Vi tog en tur op i et kirketårn og fik et overblik over byen, før vi for alvor begav os ned på havnen. Her beundrede vi skibe i timevis og jeg brugte et par timer på at se Cap San Diego, verdens største stadig sødygtige museumsskib. Det er et fragtskib bygget i 1962, som sejlede gods af alle slags mellem Tyskland og Sydamerika. I 1982 var den slags skibe godt og grundigt udkonkurrerede af containerskibe (et emne jeg faktisk interesserer mig en del for, så spørg endelig, næste gang du møder mig), så Cap San Diego stod overfor at skulle skrottes. Hamburgs senat skred imidlertid ind og købte skibet, der nu er både museum og hotel.
Motorrummet på Cap San Diego
Skibets 50 meter lange drivaksel.
Camilla var ikke i humør til skibsnørderi, så hun fandt i stedet nogle danske flådeskibe, hvor jeg er sikker på hun knuste besætningernes hjerter med et “nå, jeg må tilbage til min kæreste” efter et par timers flirten.
Derefter tog vi en havnerundfart og det var rigtig sjovt at se det hele fra vandsiden og få øvet vores tyske ved at lytte til guiden, der var overraskende let at forstå. Så var vi mættede af sol og mange indtryk og tog tilbage til campingpladsen, hvor vi i skumringen frembragte intet mindre end en treretters menu på trangiaen: Sushi til forret (okay det købte vi færdigt), pasta med kylling og basilikum sovs (nå ja, kyllingen var forstegt og sovsen præfabrikeret), og ananas til dessert (som var skåret ud fra butikken).
Søndag morgen stod vi tidligt op og kørte de 500 km hjem til Aalborg uden at røre en motorvej. Det er et princip vi har, man ser meget mere ved at køre ad de mindre veje. Alt i alt en fremragende tur til Hamburg, hvor det lykkedes os stort set ikke at se noget som helst af byen, så mon ikke vi skal tilbage engang i fremtiden.
Med sådan en Hamborgtur må lysten til at komme på den store tur, da været blevet meget større.
Glæder mig til at følge jer.
Knus Lisbeth
Hej med jer.
Hilsen Farmor
Hej hej 🙂
Jeg tror det hele virker 🙂
– Andreas