Mød Pidge
Jeg er for tiden i USA, og hvis der er et sted i verden der er lavet til motorcykler, så er det USA. Inden jeg tog herover overvejede jeg grundigt om jeg skulle have en MC herovre, men som afgangsdatoen nærmede sig blev jeg mindre og mindre i tvivl: Ja! Ikke alene er opleves USA meget bedre fra et motorkøretøj, det var også en oplagt mulighed for at øve terrænkørsel, noget som er svært at gøre i lille Danmark.
Spørgsmålet var så om det var realistisk at gøre på et budget, så jeg også kunne tillade mig at spise andet end havregryn på mit ophold herovre. At det skulle være en brugt MC kunne der ikke være tvivl om, og med terrænkørslen i baghovedet skulle det også være en nogenlunde offroad-kapabel maskine. Den slags er heldigvis ret udbredte herovre, så jeg postede en besked på Adventure Rider og spurgte om nogen havde en ekstra maskine i garagen. Det havde Tom.
Pidge ved Torrey Pines Glider Port
Tom er i den amerikanske flåde og bor i San Diego, og ikke alene havde han en ekstra MC, men han var også villig til at sælge mig den og købe den tilbage når jeg skal hjem, så jeg slipper for at lede efter en køber i vild panik til den tid. Pidge, som jeg har døbt hende efter Amelia Earharts lillesøster, er en Suzuki DR350 fra 1999. Det betyder at hun er dobbelt så gammel som Amelia, men stadig halvt så gammel som Anders’ Bob. Som navnet indikerer har vi at gøre med en 350 kubik motor, mod Amelias 650 kubik. Dog er Pidge også noget lettere, så motoren kan fint håndtere motorvejshastigheder, selvom gearingen er mere tilfreds ved lave offroadhastigheder.
Pidge var Toms syvende DR350, så han har efterhånden opbygget en vis ekspertise i DR350’ere – og så havde han i øvrigt 8-10 andre motorcykler af forskellige mærker i garagen, så han var fint tilfreds med at få frigjort lidt plads. Ekspertisen betyder at hun har opgraderet forgaffel, støddæmper, udstødning, styr og benzintank. Det er en offroadmodel, som Tom har konverteret til gadebrug, hvilket også betyder at hun har en karburator der giver flere kræfter end gademodellen, men til gengæld har hun kun kickstart. Det har jeg nu hurtigt vænnet mig til, og som regel skal der ikke mere end 2-3 spark til.
Kickstarteren (cirka 20 cm over fodstøtten)
Jeg har endnu ikke haft chancen for at tage på en længere tur, men i går var jeg på en fin fire timers tur ude omkring Ramona på de mest snoede veje jeg kunne finde. Jeg regner med at tage på nogle weekendture mens jeg er herovre, og måske også en uges ferie undervejs. Tom har også lovet at introducere mig til lokale offroadruter, så jeg kan øve mig der. På tirsdag skal jeg til MC-køreprøve så jeg kan få mit Californiske kørekort, og så er alt papirarbejdet i hvert fald overstået. Jeg er meget tilfreds. Det var helt sikkert besværet værd at medbringe alt mit MC-grej i flyveren.
Pidge og jeg på tur. Iron Mountain i baggrunden. Jeg forsøgte forgæves at finde en vej til toppen.
Spændende læsning.
Men sig mig, hvori er det lige det slemme består i at leve af havregryn?
Det er en rigtig god pointe, og de der kender mig vil vide at jeg er helt tosset med havregryn. Faktisk sidder jeg i dette øjeblik med en skål havregryn foran mig. Men det er trods alt også fint med lidt afveksling 🙂