Nyt hold, nye planer
Jeg sidder foran computeren, og lytter til Norah Jones. Regnen trommer på taget, tusmørket tager til over Aalborg udenfor vinduet, og Camilla sidder på sofaen og læser – vent, hvad?! Skulle Andreas ikke være i Afrika lige nu? Og hvem er Camilla? Og hvorfor regner det i slutningen af april?
Okay, vi spoler lidt tilbage. Det er et halvt år siden jeg sidst tjekkede ind på bloggen, og der er sket ikke så lidt siden sidst. Dengang havde Anders forladt projektet, jeg havde forkortet turen til “kun” at inkludere Afrika, og jeg regnede med at tage afsted alene – det er jo umuligt at finde nogen som vil springe på et projekt som dette sådan bare lige.
Camilla og undertegnede
Hvad jeg ikke omtalte dengang var at jeg havde gået hen og fået mig en kæreste, noget der sikkert også var medvirkende til beslutningen om at forkorte turen. Camilla læser medicin og er en smoking hot blondine jeg mødte i klatreklubben. Camilla er imidlertid også temmelig bekymret anlagt. Det var bestemt ikke uden en vis skepsis, at hun modtog beskeden om, at nu ville jeg tage afsted på egen hånd. Men jeg havde gjort klart at med 3 års forberedelsestid, var jeg ikke parat til at aflyse turen, så sådan måtte det være.
Lige indtil den dag hvor Camillas mor, Birgitte, sagde de skæbnesvangre ord “jeg kan altså godt forstå hvis du gerne vil med Andreas til Afrika” – til trods for at bekymring heller ikke er ukendt territorium for hende. Camilla nævnte for mig, at hendes mor havde sagt det, mest for sjov. Men det var jo en genial idé!
Jeg har også – siden sidst – fået skiftet kronrørslejer på Amelia med ivrig hjælp fra Camilla.
Camilla er et af de sejeste mennesker i verden, så inden længe syntes hun sådan set også at det var en god idé. Hun tog MC-kørekort, vi har fået anskaffet hende en motorcykel, og hun har taget et halvt års orlov fra studiet, så vi kan komme af sted. Jeg er dybt imponeret.
Af tekniske årsager kunne Camilla først få orlov i efteråret, så turen blev udskudt med endnu et halvt år. Heldigvis har jeg en fantastisk chef på universitetet, så da jeg bankede på og spurgte om han kunne bruge mig et halvt år mere gik der ikke mange øjeblikke før jeg havde lovning på det.
Fordi vi nu tager afsted i sommeren giver det bedste mening endnu engang at vende ruten på hovedet, så nu kører vi sydpå fra Danmark til Cape Town, hvorfra vi flyver hjem.
Mmm, dejligt nyt leje.
Planen er som følger: Min gode veninde fra San Diego, Michelle, skal giftes i juli. I San Diego. Så vi skal en tur til USA til bryllup, før vi kører sydpå. Det flasker sig så heldigt at jeg alligevel skal på konference i Las Vegas sidste uge i juni. Når den er slut støder Camilla til, og vi bruger et par uger på at se Utah i lejet bil. Derefter kører vi ud til kysten, hvor Camillas familie ankommer. De så deres snit til en guidet ferie i Californien, så sammen med dem skal vi bruge tre uger på at se The Golden State. Det bliver fantastisk. Undervejs rammer Camilla og jeg så Michelle og Philips bryllup.
Vi vender hjem til Danmark d. 7. august, bruger et par uger på at få de sidste detaljer gjort klar, og kører sydpå. Det bliver et sandt eventyr!
Undervejs i forberedelserne har vi også været på en (meget, meget kold) påsketur til Bornholm, hvor de lokale ikke lader sig nøje med motorcykler som transportmiddel til købmanden…
It’s a pity you’re doing it top to bottom. I’m in Cape Town and would happily join you for a bottom to top. I’ve just returned to Cape Town (yesterday) from a trip around Zimbabwe. 5675km on the bike (XChallenge) and 3300 by truck (delivering food parcels to pensioners). Yes, you said it is impossible finding someone to ride with on weird adventures -I find that too, so I rode mine solo. An Xchallenge seat is NOT designed for long distances.
My trip was 3 days of 700km a day going up, and 3 days of 650km coming back. Altogether too far to make the trip enjoyable.
If you were hard pressed for time, and wanted to see a good portion of what Africa holds, you could do a comprehensive tour of South Africa. Sure it doesn’t have the glory of having travelled ÄFRICA”, but it does give you all types of scenery, and then you could fly to Kenya sometime and do the Serengetti etc.
You want to avoid Mocambique and Zimbabwe right now.
The big bugbear in Zimbabwe currently is the road blocks – in 2600kms we went through 63 road blocks. Each one can take 15 minutes.
A big plus for South Africa for you would be the exchange rate. Zimbabwe is currently running USD and stuff is expensive. South Africa, at 15 to 1, is super cheap.
Thus ends my sales pitch.
🙂
Hi Dennis!
I feel horrible to respond to you after so long, but better late than never, I guess (you know how it goes “oh, I’ll type out something later…”).
Thank you so much for your comment! Having about 5-6 months to do the trip, I (naïvely) think that we’re not *that* pressed for time, so I think we’ll stick to our route.
Thank you very much for the tips about Mozambique and Zimbabwe. We’ll go through Zambia to Namibia then.
When we get to SA, I’ll be sure to send you a message – I’ll buy you a beer 🙂
– Andreas