Tyskland med mere
Da vi kørte, på vej mod at forlade Danmark, havde jeg en mærkelig blanding af følelser i hovedet. Jeg havde selvfølgelig længe overvejet hvordan det ville være endelig at komme afsted, men – som jeg lidt havde forventet – var det overhovedet ikke som jeg havde forventet.
Vi forlod vores lejlighed i Aalborg søndag, så det var teknisk set starten på turen, men den første dag kørte vi kun hjem til mine forældre, under en time mod syd. Vi havde en hyggelig aften der (med en specielt god Gewürztraminer min far havde fundet til lejligheden), og dagen efter besøgte vi Camillas farmor og farfar på vej til Holstebro, hvor hendes forældre bor. Der blev vi natten over, pakkede vores tasker om en sidste gang, og satte kurs mod Tyskland dagen efter, en tirsdag morgen. Vejret var gråt, men tørt. Temperaturen var komfortabel, men ikke varm. Humøret var godt, ikke stresset overhovedet, men jeg var ret anspændt, også selvom jeg ikke viste det, eller for den sags skyld indrømmede det overfor mig selv. Camillas far havde taget fri fra arbejde og hjalp os med de sidste forberedelser. Før vi tog afsted kom en af Camillas bedste venner forbi sammen med sin far for at sige farvel. Vi fik en god snak, og pludselig var det tid til at tage afsted.
Et mindre festmåltid hos farmor og farfar!
Mens vi forlod Holstebro, blev Camilla og jeg straks viklet ind i en diskussion om etik og moral via vores samtale anlæg. Det havde jeg bestemt ikke forventet af mine første 20 minutter på turen, men hun at fantastisk at have de her diskussioner med. Vi ser bestemt ikke altid verden på samme måde. Vi snakkede også om hvor skørt det var faktisk at være kommet afsted, men for mig var det vist mest noget jeg sagde fordi jeg mente at sådan burde man havde det på en tur som denne. I virkeligheden følte jeg ikke meget mere end en anspændthed og nervøsitet for det hele. Hvad nu hvis cyklerne gik i stykker og jeg ikke kunne reparere dem? Hvad nu hvis vi ikke kunne finde en båd til Afrika? Ville jeg være en fiasko, hvis vi ikke kom til Afrika? Det kan godt være det her er vores fælles tur, men jeg føler et stort ansvar for at alting kommer til at gå godt – turen var, når alt kommer til alt, min idé, ikke noget vi kom om med sammen. På den anden side var den her første dag jo også bare en tur til Hamburg, og der har jeg været så mange gange før.
Dén første aften på en campingplads i Hamburg var vi begge rigtig trætte, men i godt humør. Det havde været en lang køredag, men jeg tror det mentale havde vejet mindst lige så tungt som de fysiske udfordringer ved kørslen.
Klargøring af morgenmad ifa havregrød. Her på Knaus Camping Hamburg.
Efter første nats camping havde vi linet to nætters Couchsurfing op i Tyskland. Couchsurfing en en hjemmeside, hvor rejsende kan melde sig til at være vært for andre rejsende. Det er gratis at bo host folk, men det forventes at man returnerer tjenesten ved at tilbyde at være vært når man selv har chancen. Det er også en fantastisk måde at møde mennesker på, og sammen med Johan har jeg været vært for mange, mange mennesker i Aalborg.
Vores første vært var Johanna i Göttingen. Hun boede i en lejlighed som hun delte med 5 andre studerende på øverste etage af en stor villa. De fleste andre var hjemme på sommerferie, og Johanna var så generøs at tilbyde os hendes værelse, mens hun sov i en af de andres værelse. Johanna var en sjov blanding af gæstfri og wannabe-provokerende. Vi havde nogle interessante diskussioner. Hun kunne ikke lide selvkørende biler. Hun mente at det var fjollet at læse medicin – selvom det var præcis det hendes kæreste gjorde. Hun var også overbevist om at farerne ved rygning var stærkt overvurderede. Camilla og jeg kunne godt lide hende.
Langt ude på landet i Sydtyskland kan vejen findes noget udfordrende. De siger det er kunst.
Efter Göttingen tog vi til Oberstenfeld udenfor Heilbronn nær Stuttgart. Vi blev budt velkommen af vores vært Jani og hans bedste ven Nefi. Janis forældre var taget på ferie i Østrig, så Jani og Nefi havde huset for sig selv. Et enormt hus med et tårn! Jeg kan godt lide huse med tårne. Jani var netop kommet hjem efter et års rejsen rundt i verden, hvor han blandt andet havde boet en periode i New Zealand. Han var indbegrebet af chill. Han arrangerede en lille grillaften med en ven mere, og vi fem delte et par øl, mens vi diskuterede verdens gang. Han fik os virkelig til at føle os hjemme, og det er svært at overdrive hvor hyggeligt det var at bo hos ham.
To festlige og helt gennemførte tyske værter. Tak Jani og Nefi!
Nu er vi i Schweiz efter endnu en hård dags kørsel. I disse første tre dage har vi kørt omkring 330 km pr. dag. Eftersom vi har en regel om ikke at køre på motorveje, udgør det en hel dags kørsel. Typisk 8-9 timer når vi regner pauser med. Det bliver lidt for meget i længden, så fremover vil vi gøre noget ud af at have kortere dage, hvor vi bedre kan stoppe og se tilfældige ting undervejs. Men det var nu stadig interessant at opleve hvordan Tyskland ændrer sig fra nord til syd, og vi er enige om at det gør oplevelsen meget større at holde sig til de små veje.
På denne mark lige ned til Donaufloden nød vi vores frokost bestående af baguette, kalkunkød, ost og tomater. Mums.
Historien om Schweiz må vente til næste indlæg… Hold øje med siden!
Ahh det var jo mega skønt at kunne læse her, hvordan starten af turen er gået! Så er der lidt ro på maven her også… Det har været spændende og vi har i lang tid snakket om til august.. Og vupti nu er I afsted og vi har snart september… Skønt med billeder på snap, så jeg lige oplever lidt af alt det skønne, som I oplever på jeres store rejse! Nyd det og hinanden!
Stort knus Dorte.
Tak! Ja, vi snakker også dagligt om, hvor vildt og fantastisk det nu er, at vi endelig er kommet afsted. Jeg snapper hvad jeg kan, men det er ikke altid til at få mobilen frem og langt fra altid, at vi har internet !
Ha det godt hjemme!
Knus til dig og din skønne familie!
Det er jo et virkelig eventyr, I der er af sted på. Spændende og interessant at læse om. Og fint, du også lægger billeder op. jeg vil følge jer med interesse – og glæder mig allerede til næste opdatering.
Dejligt vi kan følge jer ,det lyder finurligt med de overnatninger hos ukendte mennesker.
Kan se I er på farten igen–glæder os høre om oplevelser næste gang skrivelysten “dukker frem”. Pas på jer selv og hinanden.
Knus herfra
Hej farmor!
Det har været så sjovt og interessant at sove hos nogle af de lokale. Desværre lader det ikke til at være muligt hverken i Slovenien eller Kroatien. Men vi ser, hvad der sker 😉
Fedt du dagligt følger, hvor vi er!
Knus til dig og farfar!!
Kære Andreas og Camilla.
Også vi herhjemme følger jeres eventyr med stor interesse. Nok var det din ide, Andreas, men nu er det jeres fælles tur, og den skal nok blive vellykket, blot I husker – og det ved I jo begge to:
Det gælder om at ville fremad på livets sti,
Det gælder om at stille og stå hinanden bi.
Kærlig hilsen Jens