Bob er stadig i live
Min motorcykel, Bob hvis du skulle have glemt ham, var til syn to gange, fordi det første var forældet, da jeg endeligt havde papirarbejdet til at hente nummerpladen. Han er “middel” på papiret, ligesom enhvert andet brugt køretøj ude på vejen.
Bob next to a big truck at the place they inspect vehicles.
Jeg har skiftet olier, filtre, tændrør, nogle kabler, nogle bolte, justeret ventilerne, ordnet upålidelige blinklys og baglygte, taget den ene støttefod af, skiftet gearskifter og fodpedaler, købt reservedele, osv.
Imens har jeg kæmpet med at få tilladelse til officielt at importere Bob til Danmark fra Tyskland. Cirka seks uger efter jeg startede papirarbejdet, blev det færdigbehandlet hos Skat. Jeg kunne endeligt hente en nummerplade til påmontering og nu kører vi rundt hele tiden.
Stuck in the bog
Stuck in the bog
Men lige nu er Bob tilbage på værkstedet. Hans forende er skilt ad, så jeg kan skifte styr, manchetter (de der sorte gummibeskyttere der sidder om forgaflerne), bremsevæske, -klodser og -skive.
Forhåbentligt er vi tilbage på vejen efter næste weekend. Det afhænger af, hvor omfattende jeg vil gøre det for mig selv i denne omgang.
Øhh, hvordan endte du lige ude i alt det der mudder?
Jo, jeg kom hjem, drejede lige nøglen på dyret og så så, at batterilampen lyste. Jeg skulle ud og køre en længere tur næste dag, så jeg besluttede mig for lige at køre en minitur, få den op i omdrejninger så batteriet kunne lade hvis nødvendigt. Afsted mod enden af en pæn landevej der nu er blind og derfor ret tom. Langs den er der flere små skovveje, man kan dreje nedad, og det blev ganske enkelt for fristende ikke at gøre det på trods af, at jeg ikke var i fuld MC mundering. Så jeg kørte afsted og det var fantastisk. På et tidspunkt nåede jeg til den anden side af skov og vejen åbnede sig ud i en slags åben, ubrugt, bumlet mark med nogle små træer osv. Skulle jeg køre tilbage eller lige fortsætte lidt endnu? Jeg valgte at fortsætte lidt endnu. Tyve-tredive meter længere ude blev det svært. Jeg begyndte at synke ned og jeg tabte fart. Jeg satte kortvarigt fødderne ned og sank godt og grundigt i, vand samlede sig meget uventet oppe over mine converse-sko, og jeg tænkte shit shit shit. Det havde været umuligt at se på afstand. Ok, derfra gik der ikke mere end et par meter, før jeg gik helt i stå, lige der i mosen. Hjulene var halvt nede i mudderet og motoren lå på en knot. Det begyndte at lugte brændt, fordi hvad end der var under motoren, græsset og den slags, begyndte at ryge. Og så stod jeg der.
Du er blevet til en rigtig greasemonkey Anders. Hvor fedt! Jeg er altid på vej imod motorcykkel-kørekort selv, måske en gang kan vi køre sammen 🙂