Om os

Acrux-ekspeditionen er et motorcykeleventyr gennem Afrika, som vi – Camilla og Andreas – begiver os ud på i efteråret 2015. Konceptet er simpelt: Vi kører fra Danmark til Cape Town. Acrux har som de fleste andre større projekter en kompliceret historie. Vi startede med at være to, så blev vi én, og nu er vi to igen.

Idéen opstod i starten af 2012, hvilket du kan læse mere om her. Andreas fandt på at køre på motorcykel fra Aalborg til Cape Town. Andreas’ gode ven Anders sprang hurtigt med på idéen, og derefter brugte vi et par år på at planlægge ekspeditionen, herunder en tur til Nordkap. Vi udvidede blandt andet turen til også at omfatte Australien og Asien.

Tiden gik, mens vi begge arbejdede på vores PhD-afhandlinger – tre år er lang tid – og det endte hverken værre eller bedre end at livet trak Anders i en anden retning. Andreas ville imidlertid ikke opgive idéen, og planlagde derfor at køre til Afrika på egen hånd. Her kommer Camilla ind i billedet. På et tidspunkt over de sidste tre år opstod romantiske relationer mellem Andreas og Camilla, der nødtvungent accepterede at Andreas altså ville på den her skøre tur. Det førte til stor ængstelse, indtil det gik op for hende at hun jo bare kunne tage med.

Altså er vi endt sådan, at Acrux-ekspeditionen nu består af Camilla og Andreas, der på hver sin motorcykel vil køre til Cape Town i efteråret 2016.

Denne side fortæller historien om vores ekspedition, lige fra planlægning til når vi fører det ud i livet.

Vi kører på hver sin motorcykel. Det er nu engang sjovest. Camilla kører på Fellucca, en BMW G650 GS Sertao fra 2014, der ifølge hende er den sejeste MC i verden. Andreas kører på en BMW G650 Xchallenge, Amelia, fra 2007, der i adventuremotorcykelmiljøet er kendt for sin lave vægt, fremragende brændstoføkonomi og skudsikre Rotaxmotor.

Motorcyklerne er ikke ens, men de har samme motor og kan i øvrigt dele en god portion reservedele, så vi behøver have knap så meget med, som hvis vi kørte på to forskellige maskiner.

Camilla

Jeg er født og opvokset i Holstebro hos min familie, der er det bedste jeg ved. Sammen med min lillebror har jeg gået til spejder, folkedans og på DKF. Min store passion som barn var heste, noget jeg i dag desværre har givet afkald på. Jeg elskede at synge i kor, have picnic, lave bål, sove i telt, spise fredagsslik, ligge foran brændeovnen og samvær med familie og venner. Efter efterskole og HTX rejste jeg 6 måneder til Asien for at leve i den thailandske jungle i håb om at lære børnene engelsk. Det var en fantastisk tid. I dag læser jeg medicin i Aalborg, spiser fredagsslik og elsker at være social med venner og familie.

Andreas om Camilla:

Med fare for ikke at være helt objektiv tror jeg godt jeg kan fastslå at Camilla er ret fantastisk. Hun besidder en imponerende nysgerrighed og kan snakke med alt og alle. Hun er enormt omsorgsfuld og forstår sig på mennesker – noget sådan en ingeniør som jeg godt kan være lidt udfordret ved. Hun bøvser ret tit, men det er til at lære at leve med. Jeg har udnævnt Camilla til ekspeditionslæge, og sådan en er altid god at have med. Derudover var hun cool nok til lige at finde på at skulle deltage i det her projekt – “så må jeg bare lige tage et MC-kørekort” – så jeg kan ikke forestille mig en bedre makker. Jeg glæder mig virkelig til at opleve Afrika sammen med hende.

Indtil Camilla finder et bedre billeder af sig selv, er her et hvor hun netop skal til at smage nogle øl.

Andreas

Jeg er vokset op i Arden syd for Aalborg og har gået i skole i Aalborg siden 8. klasse. Uddannet civilingeniør fra AAU indenfor computer vision (og programmering og den slags) i 2012 og har siden da fået en PhD-grad i samme emne, også fra AAU. Jeg var soldat ved Jydske Dragonregiment inden universitetet og var i den forbindelse i Irak på hold 8 i 2006-7. I 2011-2012 boede jeg i San Diego i 8 måneder, hvor jeg skrev mit speciale. Jeg har klatret i Aalborg Klatreklub siden 2003 og er stadig i klubben flere gange om ugen. Jeg kan godt lide mangofrugt, høje hatte og biblioteker. Ikke nødvendigvis i kombination.

Camilla om Andreas: 

Andreas har flotte arme og spiser meget havregryn. Han besidder en enestående tålmodighed, specielt, når han lærer fra sig. Han er utrolig god til at sætte sig ind i alle mulige, til tider sære, emner og fungerer lidt som et leksikon. Han har stor passion for øl og bøger. I øvrigt kan han næsten alt f.eks. binde butterfly, skifte kuglelejre, cykle på et-hjulet cykel og vaske op, specielt i samarbejde med youtube. Der er to ting, han ikke kan: stress og nervøsitet, men der kompenserer vi hinanden godt. 70 % af Andreas’ sætninger er velovervejede, kloge og med kilde, resterende 30 % er fjollede citater. Andreas får julelys i øjnene, når han ser en gravko eller en mand med høj hat og monokel. Jeg er sikker på, at Andreas gør turen til og gennem Afrika helt vild unik.

Andreas forsøger sig på Action Directe i Fontaine Bleau (forgæves, men det var sørendanseme tæt på - næste gang er den der).

Andreas forsøger sig på Action Directe i Fontaine Bleau (forgæves, men det var sørendanseme tæt på – næste gang er den der).

Anders

Anders skal ikke længere med på Acrux-ekspeditionen, men han har været en stor del af planlægningen af turen, og har også skrevet en del indlæg her på siden, så vi efterlader hans præsentation her.

Jeg er vokset op i Skjern og siden 8. klasse Herning. Det var godt i Skjern. Masser af Lego i stuen, keglekrig i kælderen, rulleskøjter i skolegården, skøjteløb ved pakhuset, huler ved åen og senere hen computerspil, hjemmesideprogrammering, 56K internet, LAN i kælderen med op til 16 deltagende. I Herning lærte jeg at spille guitar, klaver, trommer. Jeg havde langt hår, gik i gymnasiet og flyttede så til Aalborg for at studere. Jeg havde fornøjelsen af at dele grupperum med Andreas fire ud af de fem semestre vi gik på samme linie. Jeg er endt som civilingeniør i signalbehandling og akustik og fornøjer mig nu med at læse en PhD i akustik. Jeg har boet i Canada, Tyskland og USA ifbm. mine studier.

Andreas om Anders:

Anders er over de sidste 6 år blevet en af mine rigtig gode venner. Han er prototypen på en distræt professor – noget han nok skal blive engang – og jeg gruer for hvor mange gange undervejs jeg kommer til at huske ham på sine handsker, eller forklare at han igen har glemt at få sin motorcykel med. Han kan være overraskende ekstrem, kontrær og impulsiv i sine holdninger, pludselig vil han flytte ud i en hytte i en skov, være verdens bedste tærtebager eller cykle til Aarhus (det er jo forrykt!), men som regel skal han bare modsiges lidt, så bliver han god igen. Det til trods har jeg alligevel sagt ja til at tage på tur med ham, måske fordi Anders også er et af de flinkeste og klogeste mennesker jeg kender.

Anders om Andreas: 

Andreas er et klogt og roligt menneske. Han hviler i sig selv og irriterende velovervejede (somme tider langtrukne) beslutninger. Konfliktsky som dagen er lang ender han altid som den forsonende i en diskussion, men med en indsigt og forståelse for folk, jeg ellers kun har læst om i min bog om J. Robert Oppenheimer. Det kan da godt være, at jeg af og til skal hjælpes til overblik og rationale, men så skal Andreas hjælpes til fordybelse og detalje (hov det rimede). Vi er forskellige på mange måder, men Andreas forstår at opsøge og værdsætte en oplevelse, en bedrift, et øjeblik, et sted, og fælles er vores iver efter at gøre noget ekstraordinært og skrabe skillinger sammen til dette multikontinentalte eventyr på motorcykel. Så jeg er heldig.

With steam heat and patience I removed the bridge on this old guitar which had been standing in a corner for 20 years. Repairment still in progress.

Med vanddamp og en god portion tålmodighed fjernede jeg broen på denne gamle guitar som havde stået i et hjørne i 20 år. Strengene var aldrig blevet pillet af og på én eller anden måde har de bøjet træet under broen opad, så den blev felt i to. Arbejder stadig på at få træet plant igen, så jeg kan montere en ny bro. (fra huset hvor Anders boede i Evanston, IL, USA)